brandfarligtoplag.dk drives af BrandSyd ApS (CVR 41543078), Troldhøj Alle 123, 6800 Varde, som er dataansvarlig for de oplysninger, du eventuelt afgiver på siden.
Kontakt: kontakt@brandfarligtoplag.dk · tlf. 28 76 57 56
Som udgangspunkt sætter siden ingen cookies. Første gang du besøger os, spørger et lille banner, om vi må bruge statistik-cookies - og dit svar bestemmer, hvordan vi måler:
Dit valg husker vi i en enkelt cookie ("bfo_samtykke", 180 dage) - den er nødvendig for ikke at spørge dig ved hvert besøg og kræver ikke selv samtykke. Du kan til enhver tid ændre eller trække dit valg tilbage her:
Når du bruger værktøjet, foregår hele beregningen lokalt i din browser. Dine svar sendes kun videre til os, hvis du selv aktivt vælger at hente resultatet som PDF eller at bestille kontakt fra en rådgiver. Undervejs tæller vi anonymt, hvor langt folk når i forløbet - se afsnittet om anonym statistik nedenfor.
Udfylder du formularen - uanset om du beder om resultatet som PDF eller om at blive kontaktet med et tilbud - beder vi om:
Oplysningerne bruges udelukkende til at besvare netop din henvendelse. Vi videresælger dem aldrig og bruger dem ikke til markedsføring uden dit særskilte samtykke.
Sammen med henvendelsen registrerer vi, hvordan du fandt frem til siden - fx om du kom via en søgemaskine, et link fra et andet website eller en annonce. Det læses af adressen i browserens adresselinje og fortæller os, hvilke kanaler der er værd at bruge kræfter på. Det gemmes ikke på din enhed, og det kan ikke følge dig videre til andre websites.
Sådan opbevares henvendelsen: den gemmes i sitets egen database hos vores hostingudbyder og sendes samtidig som e-mail til BrandSyds indbakke. Vi opbevarer den, så længe den er relevant for din sag, og højst 2 år efter sidste kontakt, hvorefter den slettes. Beder du os slette den før, gør vi det.
Når du sender formularen, gemmer vi desuden kortvarigt en krypteret udgave af din IP-adresse (i op til en time) for at bremse automatisk spam. Vores hosting fører derudover almindelige driftslogs.
For at kunne se, om værktøjet og siden virker efter hensigten, tæller vi hvor mange der starter værktøjet, hvor mange der når frem til et resultat, og hvor i forløbet folk falder fra. På samme måde tæller vi, hvor mange der ser priserne, trykker på et køb og sender en bestilling. Tællingen sker som rene dagstotaler - fx "14 startede værktøjet i dag". Der gemmes ingen oplysninger om den enkelte besøgende, ingen IP-adresse og intet der kan knyttes til dig. Der sættes heller ingen cookie.
Vil du helt uden om tællingen, kan du tilføje ?notrack=1 til adressen.
Har du en konto og er logget ind, registrerer vi dine besøg på købssiden: hvilken licens du kigger på, om du prøver en rabatkode, om bestillingen går igennem eller bliver afvist (fx et forkert CVR-nummer), og hvor længe siden er åben. Det knyttes til din konto, så vi kan se, hvor købsforløbet driller, og hjælpe dig videre, hvis du er gået i stå. Vi bruger det alene til at forbedre købsforløbet og til at kontakte dig om din egen adgang - det deles ikke med andre, og det bruges ikke til annoncering.
Registreringen slettes automatisk efter 180 dage.
Vi behandler oplysningerne på grundlag af dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a. Du giver samtykket ved at sætte flueben i formularen, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at skrive til os. Spamfiltreringen og driftslogs sker efter vores legitime interesse i at holde siden kørende og fri for misbrug, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.
Din henvendelse gemmes i sitets database hos Simply.com og sendes som e-mail til BrandSyds indbakke. Begge steder opbevares den, så længe det er relevant for din sag, hvorefter den slettes.
Du har ret til at få indsigt i, rette eller få slettet de oplysninger, vi har om dig, samt til at trække et samtykke tilbage. Skriv til kontakt@brandfarligtoplag.dk, så hjælper vi dig. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).
brandfarligtoplag.dk - både det gratis værktøj og premium - er en vejledende brugerflade oven på de tekniske forskrifter. Brugen af systemet fritager ikke nogen fra selv at have viden om forskrifterne. Det er altid den enkeltes ansvar at sikre, at kravene er overholdt i henhold til den gældende lovgivning. Systemet erstatter ikke en brandteknisk rådgiver, en myndighedsafgørelse eller en godkendelse, og BrandSyd ApS påtager sig ikke rådgiveransvar for brugen af platformen.
Vi indarbejder nye og ændrede bekendtgørelser, så snart vi har kendskab til, at de er trådt i kraft. Der må dog forventes en forsinkelse fra offentliggørelsen af en bekendtgørelse, til kravene er indarbejdet i systemet. Enhver kravrapport viser derfor øverst, hvilken udgave af grundlaget den er udarbejdet efter - og bliver stående på det grundlag, indtil I selv vælger at opdatere den.
Al betaling sker på faktura eller EAN, som vi sender, med betalingsfrist netto 8 dage. Adgangen åbnes, når betalingen er registreret - eller tidligere efter aftale. Der er ingen kortbetaling.
Månedlig betaling er et abonnement uden binding: der sendes en faktura hver måned, indtil abonnementet opsiges, og opsigelsen gælder fra udløbet af den igangværende måned. Årlig betaling og teamlicens forudbetales for perioden og fornyes automatisk for en ny periode med ny faktura, medmindre de opsiges senest 1 måned før periodens udløb. Sagspakker er engangskøb og fornyes ikke.
Opsigelse sker pr. mail til kontakt@brandfarligtoplag.dk fra den mail, brugeren er oprettet med - vi bekræfter opsigelsen. Adgangen består til periodens udløb, og forudbetalte beløb refunderes ikke. Vilkårene accepteres ved bestilling, ansøgning om adgang og anmodning om forlængelse.
En premium-bruger er personlig: login (e-mail og adgangskode) tilhører én navngiven person og må ikke deles med eller overdrages til andre - heller ikke kolleger i samme virksomhed. Skal flere personer bruge værktøjet, oprettes de som hver sin bruger, og sager deles mellem brugerne med værktøjets indbyggede delingsfunktion.
Deling af login mellem flere personer er uberettiget brug af adgangen og udgør en væsentlig misligholdelse af aftalen - reelt tages en licens i brug, som ikke er givet. Konstaterer vi delt brug, fx via login-mønstre, varsler vi først brugeren pr. mail. Fortsætter den delte brug efter varslet, kan adgangen suspenderes uden yderligere varsel og uden refusion; gemte sager slettes ikke af den grund.
Uberettiget adgang til systemet kan efter omstændighederne desuden være omfattet af straffelovens § 263 om uberettiget adgang til datasystemer, ligesom brug ud over licensen kan udgøre en krænkelse efter ophavsretsloven. Eventuelle tab kan kræves erstattet efter dansk rets almindelige regler.
Som bruger af premium modtager du versionsnyt, når systemet opdateres, og du kan modtage tilbud om licens og fornyelse pr. mail - herunder personlige tilbud, hvis din adgang er ved at udløbe. Du kan til enhver tid afmelde nyheds- og tilbudsmails via linket i hver mail; mails om din konto (velkomst, status, kvitteringer og varsler) sendes uanset, da de er en del af aftalen.
Priserne står på forsiden af brandfarligtoplag.dk. Kampagne- og rabatkoder gælder i den angivne periode, kan ikke kombineres og skrives i feltet Rabatkode, når du bestiller eller forlænger; rabatten fremgår af fakturaen. Personlige koder, vi sender pr. mail, gælder kun for modtageren, kun én gang og kun til det tidspunkt, der står i mailen. Rabatkoder gælder kun den første betaling: på månedlig betaling den første måned, på årlig betaling og teamlicens den første periode. Når abonnementet fornyes, faktureres det til den almindelige pris uden rabat.
Jeres kravrapporter er jeres egne, og indholdet behandles fortroligt. Sager kan oprettes uden adresse eller kundenavn, alene med jeres eget interne sagsnummer.
Adgang i forbindelse med drift og fejlretning: Som led i driften af værktøjet kan vi løbende tilgå jeres sager - for at rette fejl, forbedre værktøjet og sikre, at alle forhold renderer korrekt, så værktøjet altid er ajourført med bekendtgørelserne. Vi bruger ikke oplysningerne til andet end dette: indholdet indgår alene i drift, fejlretning og kvalitetssikring af værktøjet og videregives aldrig.
Deler I selv en sag med os - fx gennem en fejlmelding, feedback eller en anmodning om hjælp - bruger vi den derudover til at behandle netop den henvendelse.
Opretter vi en premium-konto til jer, behandler vi følgende oplysninger:
Betalingsbetingelser: Faktura sendes pr. mail til login-mailen eller en oplyst faktura-mail, eller elektronisk til et oplyst EAN-nummer, med betalingsfrist på netto 8 dage. Adgangen åbnes, når betalingen er registreret - eller tidligere efter aftale.
Retsgrundlaget er opfyldelse af aftalen med jer (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b). Fakturaoplysninger opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb i henhold til bogføringsloven. Oplysningerne videregives ikke til tredjepart og ligger hos vores webhotel (Simply.com) som databehandler. Skriv til kontakt@brandfarligtoplag.dk, hvis I ønsker indsigt, rettelse eller sletning.
I appen kan I tage fotos og knytte dem til et kravpunkt eller et punkt i kontrolskemaet - fx dokumentation af en dør, et skilt eller en afvigelse. Fotoet gøres mindre på telefonen, før det sendes, og oplysninger om sted (GPS) og kamera fjernes i samme omgang.
Fotoene gemmes som filer på vores webhotel (Simply.com) i en mappe, der er lukket for direkte adgang. De kan kun ses af den bruger, der ejer sagen, og bruges alene i sagens kontrolskema og i bilaget til kvalitetssikring - aldrig i bilagene til kommunen, og de videregives ikke. Der kan højst være 2 fotos pr. punkt og 60 pr. sag.
Fotoene slettes, når I sletter sagen eller jeres bruger, og automatisk 1 år efter, at jeres licens er udløbet. Undgå så vidt muligt at fotografere personer; kommer en person alligevel med, behandles fotoet efter de samme regler som resten af sagen. Retsgrundlaget er opfyldelse af aftalen med jer (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
Vi sletter ikke kontoen, rapporterne eller afkrydsningerne, blot fordi licensen udløber - I kan vende tilbage, forny og fortsætte, hvor I slap. Databasen vedligeholdes i mindst 1 år efter jeres seneste aktivitet.
Herefter kan vi rydde op: I får i så fald et varsel pr. mail med mindst 30 dages frist, og profilen slettes kun, hvis vi ikke hører fra jer inden fristen. Fakturaoplysninger opbevares uanset efter bogføringslovens regler.
brandfarligtoplag.dk er et vejledende værktøj fra BrandSyd ApS. Se forbeholdet nederst på forsiden.