Brandreglerne på gården: halm, korn, diesel og gas

Fire oplag, fire regnestykker

Halmen og kornet hører under forskrifterne for brændbare faste stoffer: Lagre over 1.000 kubikmeter kræver godkendelse, siloer rammes langt tidligere (over 200 kubikmeter i bygning, over 600 i det fri). Dieselen hører under væskereglerne, hvor literne omregnes til oplagsenheder - diesel tæller mildt, men palletanke og tankanlæg har egne krav, og olietankbekendtgørelsen kører med sine miljøregler ved siden af. Gasflaskerne til svejsning og ukrudtsbrænding opgøres i gasoplagsenheder, hvor placeringen betyder lige så meget som antallet. Og træpillerne eller flisen til fyret er faste stoffer igen - med selvantændelse som joker.

Man må ikke lægge grænserne sammen

Kubikmeter, oplagsenheder og gasoplagsenheder kan ikke veksles til hinanden. At I er langt under grænsen på halm, siger intet om dieselen - og omvendt. Hvert oplag skal gøres op for sig, og det er helheden, kommunen og forsikringen kigger på, når de besøger gården.

Hvor blander kommunen sig?

Tommelfingerregler for en bedrift: halmoplag over 1.000 kubikmeter (cirka 250 bigballer), siloer over de lave silogrænser, større tank- og dieselanlæg samt gasoplag over flaskegrænserne. I alle tilfælde gælder: Godkendelsen eller tilladelsen skal være på plads, FØR oplaget etableres - ikke når brandsynet kommer forbi.

Begynd med det farligste

Selvantændelse i halm og hø, pallestakken op ad facaden og laderen i halmladen er de tre klassikere, der tænder gårde. De koster næsten ingenting at fjerne. Tag dem først - og regn så oplagene igennem ét ad gangen.