Kornlager og plansilo: hvornår gælder brandkravene?

Plansilo, planlager eller silo?

Forskrifterne for brændbare faste stoffer skelner benhårdt mellem opbevaringsformerne: Lager i bygning - korn løst på gulvet, det man i daglig tale kalder en plansilo eller et planlager - er omfattet over 1.000 kubikmeter. Siloer i bygning - lukkede beholdere - rammes allerede over 200 kubikmeter, og siloer i det fri over 600. Samme korn, tre forskellige grænser. Derfor er det første spørgsmål altid: Hvordan ligger kornet?

Hvorfor rammes siloer tidligere?

I en lukket silo er støvkoncentrationen høj, varme kan ikke slippe væk, og en ulmebrand er næsten umulig at komme til. Det gør siloen til den farligste opbevaringsform pr. kubikmeter - og det afspejler grænserne.

Støvet er den anden halvdel

Kornstøv og melstøv er brændbart og kan under de forkerte omstændigheder eksplodere. Blæses korn ind i siloer, tørres, knuses eller formales det, kan der gælde skærpede bestemmelser og krav om ATEX-vurdering af anlægget - også selv om mængderne er beskedne. Rene lagre uden støvende håndtering slipper billigere.

Over grænsen

Er oplaget omfattet, skal kommunen godkende det, før det etableres, og indretningskravene følger med: brandmæssig adskillelse, afstande, orden og styr på tændkilder - herunder de varme lejer og elinstallationer, der historisk har tændt flest kornlagre. Under grænsen gælder bygningsreglementet og den almindelige omhu stadig.