Selvantændelse i hø og halm: kend temperaturerne

Hvorfor antænder halm sig selv?

Er halmen eller høet presset for fugtigt, går mikroorganismer i gang med at nedbryde plantematerialet, og det udvikler varme. Inde i en tæt stak kan varmen ikke slippe væk, og over et vist punkt tager kemiske processer over og driver temperaturen videre op - helt til antændelse. Derfor starter mange gårdbrande i høsttiden inde i stakken - uden nogen ydre tændkilde.

Temperaturerne, I skal kende

Op til omkring 40 grader er varmeudvikling i nyindlagt halm og hø normalt og aftager af sig selv. Kommer temperaturen over 50 grader, bør I måle mindst dagligt og følge udviklingen. Over 70 grader er der akut risiko for selvantændelse: Så skal ballerne ud af bygningen og væk fra stakken og skilles ad ude på et frit areal. Stik aldrig hovedet ind over en gennemvarm stak; der kan ligge glødereder skjult inde i den.

Sådan måler I rigtigt

Brug et termometerspyd beregnet til hø og halm, og mål dybt i stakken flere steder - varmen sidder i midten, ikke i overfladen. Mål jævnligt de første 6-8 uger efter indlagring; det er dér, risikoen topper. Sødlig eller brændt lugt fra stakken er også et faresignal.

Og hvornår blander kommunen sig?

Selvantændelsesrisikoen er også grunden til, at store oplag af halm er regulerede. Overstiger oplaget 1.000 kubikmeter - cirka 250 bigballer - er det omfattet af forskrifterne for brændbare faste stoffer og kræver kommunens godkendelse, uanset om det ligger i en lade eller i det fri. Under grænsen er der ingen ansøgning, men de almindelige brandhensyn og den sunde fornuft ovenfor gælder stadig.